Om mig

Du har de muligheder, du beslutter dig for at have

Da jeg som 18 årig sad alene på køkkengulvet og følte mig forladt og svigtet af alle omkring mig med skræmmende seriøse selvmordstanker, fandt jeg mit højere selv.

“Enten slår du sig selv ihjel nu, eller også skaber du det liv, du fortjener”

Mit selvværd var ikke eksisterende grundet blandt andet mobning og dysfunktionelle relationer. Jeg var ensom, ramt af voldsom angst, depression og stress, men jeg fandt alligevel strategier til at overleve og nå mine mål.

Den dag besluttede jeg for mig, at uanset hvad der skete, hvem der ikke kunne lide mig og hvilken modstand jeg ville møde, ville jeg aldrig give op.

Jeg besluttede mig for, at jeg ville have min egen ryg for resten af livet. At jeg ville løfte mig selv i svære tider, søge den nødvendige hjælp, sætte mine grænser og tro på at jeg var værdig til et fantastisk liv.

For det er jeg. Det er du!

Min baggrund

Hos mig får du intuitiv personlig coaching. Jeg har en kærlig og omsorgsfuld indgangsvinkel til sessionerne og går op i at spejle dig og dele ud af min historie, men jeg er samtidig ikke bleg for at fortælle dig det, du har brug for at høre.

Udvikling er ikke kun alt det dejlige og lette – det kræver også, at du tager ansvar og tør kigge indad, og gør det arbejde der skal til for at nå dit mål. Jeg er ikke bange for at udfordre dig, på en kærlig og opløftende måde.

Jeg har mange forskellige redskaber i min værktøjskasse, der blandt andet stammer fra 10 års terapi. Jeg har været i flere mindre forløb og i tre intensive forløb hos tre forskellige psykologer med hver deres speciale.

Den ene brugte somatisk psykologi (fokus på sammenhængen mellem krop og sind), mens de to andre var uddannet kognitive psykologer (primært fokus på indholdet af tanker samt ændring af handlinger). Jeg blev i forløbene blandt andet klogere på selvværd, selvtillid, familieproblematikker, fødselsdepression, mobning og dynamikker i venskaber og parforhold.

Jeg er uddannet metakognitiv coach og er skrivende stund i gang med flere overbygninger. Jeg har derudover taget en spirituel uddannelse og en overbygning som ny tids clairvoyant.

Jeg har læst utallige anerkendte bøger inden for psykologi og den spirituelle verden, lyttet til udenlandske podcasts, prøvet mange forskellige alternative behandlinger og suget viden til mig fra alle relevante steder, jeg kunne komme i nærheden af.

Metakognitiv terapi fangede min opmærksomhed på grund af mine egne erfaringer med kognitiv terapi. Jeg oplevede, at jeg skulle have mange sessioner, før jeg kunne se en virkning, og ikke altid fik konkrete værktøjer, jeg kunne bruge til at opbygge min egen mestringstillid. Derudover fyldte mine svære tanker stadig meget, og jeg fandt ikke altid gode strategier til at håndtere mine tanker og følelser.

Det giver god mening for mig i dag, hvorfor min oplevelse var som den var, nu når jeg ved meget mere om menneskets processer og de forskellige terapiformer. Det er nemlig sådan, at vi bliver udsat for et stimuli (eksempelvis omgivelser, mennesker, ord, lyd/lugt) som leder til:

Tanke → Følelse → Handling → Vane

I metakognitiv terapi beskæftiger vi os med tankerne, vi gør os om vores tanker, og sætter derfor ind i første led, hvor en del andre terapiformer sætter ind ved handlingen. Virkningen blev derfor for mig en mere symptombehandling end en årsagsbehandling, da mine tanker stadig satte gang i en uhensigtsmæssig proces, som var ubehagelig for mig at være i.

Da jeg fik ændret måden jeg gik til mine tanker på, fik jeg andre følelser, hvilket gjorde at de uhensigtsmæssige handlinger ikke blev foretaget.

Jeg er kommet fra et lavt selvværd, usunde relationer og dårlige mønstre til et liv i balance. Jeg har nægtet at gå på kompromis med mit liv, og jeg er vild med, at du også kræver et fantastisk liv (på trods).

Jeg læser, lytter og lærer fortsat hver dag, og jeg elsker at du nu er med på denne rejse sammen med mig. Velkommen til!

18.12.2024

Metakognitiv coach

05.03.2025

Performance Coach

15.03.2025

Den spirituelle uddannelse
Halo House

    27.03.2025

    Overbygning – Ny tids clairvoyant

    28.05.2025

    22.10.2025

    MIND Me Coach

    18.12.2024

    Metakognitiv coach

    05.03.2025

    Performance Coach

    15.03.2025

    Den spirituelle uddannelse
    Halo House

      27.03.2025

      Overbygning – Ny tids clairvoyant

      28.05.2025

      22.10.2025

      MIND Me Coach

        Du kan ikke begynde på næste kapitel i dit liv, hvis du bliver ved med at læse det forrige

        ✨ Du fortjener at få øjnene op for det potentiale, du besidder.

        ✨Du fortjener at være i stand til at tiltrække mennesker, situationer og redskaber, der giver dig kærlighed og løfter din energi.

        ✨Du fortjener at finde styrken til at gå efter dine drømme, som ikke er umulige, selvom de føles sådan.

        ✨ Du fortjener mere ro og balance.

        Det er dit valg, hvordan dit livs næste kapitel skal se ud

        Husk at du altid er mere end velkommen til at sende mig en mail på cvo@mitkapitel.dk, hvis du har spørgsmål. Ønsker en gratis 15 minutters telefonisk afklarende samtale, inden du booker en session, kan du booke den her.